Hjem/Landshold/Det man hører er man selv
Landshold VM 2018

Det man hører er man selv

Søndag d.10. juni var Ralph inviteret indenfor hos P3 for at fortælle lidt om sin rejse til Rusland. I studiet mødte vi Line som var på vej til Rusland. Line fortalte blandt andet at hun skal spille for det danske fanlandshold, når der i Moskva er kamp mod de franske fans. Studieværterne havde forberedt en quiz om Rusland, som Line vandt. Ralph fik dog den mest fantastiske trøstepræmie.

 

I sådan et studie har radioværterne godt nok travlt, med alt muligt. Der er dog tid til at småsludre lidt hele tiden, mens de rigger mikrofoner og høretelefoner til, printer, sætter computersystemer op, kontakter hovedkvarteret så studiet er på live, briefer hinanden, fader musik ind og ud og drysser spots ud over programmet og henter gaver og trøstepræmier til sine gæster.

Studieværterne var Caroline Lotz og Thomas Loft og dette var vel og mærket kun Thomas anden dag på jobbet. Selve interviewene blev kørt mellem de musiknumre der lå i playlisten ved P3. Dog var Caroline inde og fiske den nye VM sang frem, så den kom med i udsendelsen, hvor vi var med som fans.

Efter udsendelsen lavede vi en ny aftale med Line. Vi skal finde hende når hun løber på banen for Danmark mod Frankrig i Moskva, med resten af det danske fanlandshold.

 

Hør hele udsendelsen

00.00 minut

Hvis du vil høre hele udsendelsen med musik og spots og de efterfølgende gæster så kan du klikke her og aktivere udsendelsen helt fra start ved 00:00 minutter.

 

Hop til 1. interview

08.36 minut

Line fortæller at det er hendes første tur med landsholdet nogen sinde, så dette VM bliver stort for hende. Det gør det også for Ralph, som fortæller lidt om alt det logistiske arbejde ved at have søsat en hel rejsegruppe, til slutrunden.

 

Hop til 2. interview

19.36 minut

Spring til der hvor Line fortæller om fanlandsholdet og Ralph taler lidt om sammenhold og en generel stadionstemning, hvor danskere godt må give den endnu mere gas.

 

Hop til 3. interview

26.33 minut

Spring til quizzen med russiske spørgsmål, hvor Ralph blandt andet kommer bagud på point, ved at lade Line svare først.

 

Den garvede vært på LIGA Caroline Lotz tog sig pænt af gæster, teknik, musik og mikrofon.

 

Thomas Loft der kun havde anden dag på arbejdet var allerede helt inde i arbejdsrutinerne.

 

Line Schmidt skal også til VM, med et par veninder fra sit fodboldhold, Østerbro. Line selv skal også på banen i Rusland, når det danske fanlandshold i Moskva møder et hold af franske fans.

 

Væggene i studiet var prydet af spillertrøjer fra LIGA’s gæster gennem tidens løb. Især denne af Vilfort gangede vores opmærksomhed.

 

Line vandt quizzen om Rusland og et LIGA-brætspil.

 

Ralph takker for kampen og overraskes med en lille trøstepræmie.

 

Trøstepræmien var et rødt og hvidt LIGA P3 halstørklæde.