FODBOLD FANS

LIVET SOM GROUNDHOPPER

Nicolai Bryde Nielsen er groundhopper. Dette har gennem tiden ført ham rundt på stadions i hele verden, i jagten på nye autentiske oplevelser og fantastisk stemning. Dette er hvad der driver ham og han deler det med os alle på hans forskellige kanaler online. Samtidig har han startet et rejseselskab for også at kunne dele sin viden og erfaring med dig og mig og vores venner, i virkeligheden.

 

Links til Livetsomgroundhopper

Hjemmeside  /  Facebook  /  Instagram  /  Mediano interview

Livetsomgroundhopper (Livet som groundhopper) er Nicolais private kanaler, hvor han tager os med på besøg, online, via de kanaler han arbejder på. Det er lige meget om han er til EM, VM, i Magdeburg, Edinburgh, Næstved eller på tur med Brøndby, som han følger i tykt og tyndt, så tager han os gerne med.

Når Nicolai hopper fra stadion til stadion er han ikke på udkig efter specielle stjernespillere eller dyre trænere. Hans mål for rejsen er kort og godt at opleve den almindelige hverdag og den kultur som udspiller sig og omfavner den lokale klub han besøger. Stor som lille.

 

Links til Groundhopping Tours

Hjemmeside  /  Facebook  /  Instagram

Groundhopping Tours er Nicolais rejseselskab. Filosofien for hans rejser er magen til de mål han har for sine egne ture. Nemlig at præsentere billige og interessante fodboldoplevelser for sine gæster, set ud fra et gammeldags og fodboldromantisk synspunkt. Turene går ikke til de rigeste klubber og prestige fyldte turneringer. Groundhopping Tours holder sig under radaren og finder hygge og nærvær, frem for alt.

Nicolai lærte vi at kende gennem Instagram og fulgte med da han luftede tankerne om et rejseselskab. Derfor meldte vi os på banen og hjalp ham med blandt andet logoet til selskabet.

Vi var også med da Groundhopping Tours stod ud på sin jomfrurejse. Her har vi klippet en lille video fra turen, der gik til Berlin. Her besøgte vi både Hertha BSC på det olympiske stadion og dagen derpå klubben Union Berlin, på Stadion an der Alten Försterei.

 

 

 

Fodbold FM

Fodbold FM er programmet om fodbold og kun fodbold, som det lyder hver gang, når programmet går i luften på Radio24syv. Om programmet er hamrende nørdet? Ja det er det! To timer hver uge med dybdegående analyser og debatter, direkte i radioen fra 21.00 – 23.00 eller som podcast.

 

Links til Fodbold FM

Hjemmeside  /  Facebook

Hver uge er der tre gæster på besøg i studiet, til to timers debat af aktuelle temaer, påstande, skulderklap og tacklinger. Hver af de to timer har oftest forskellige temaer og der nåes vidt omkring, men altid i dybden. Der er altid fokus på noget nærværende, så som weekendens afsluttede runde i Superligaen, hvorfor gik det som det gik. Der vil være fokus på ugens kampe i Champions League, den næste landskamp, transferspecials og meget andet. Men altid aktuelt.

På programmets facebookside præsenterer de altid ugens program, med en lille gennemgang af dagens temaer og aftenens gæster.

Samtidig opfordres du til også at komme med et skulderklap og en tacklink, i kommentarfeltet, med reference til noget du har set, hørt, tænkt eller oplevet, inden for fodbold, denne uge. Herfra vil studieværten læse op af lytternes indlæg i løbet af radioprogrammet, alt efter hvor meget tid der bliver til dette, da tiden nogle gange løber, når debatterne ruller i studiet.

 

Mediano Podcasts

Her finder du et slaraffenland af interviews og indlæg, med forskellige emner, temaer og gæster, inden for fodbold. Mediano går bag linjerne og dykker ned i detaljerne og dyrker ofte emner og temaer i længere tid, over flere uger.

 

Links til Mediano Podcasts:

Hjemmeside  /  Facebook  /

På Medianos hjemmeside kan du i menuen finde en række af de forskellige temaer som de følger. Hos Mediano er temaerne ofte sponsoreret af en virksomhed, der føler sympati for det enkelte emne og bakker Mediano op i deres arbejde om kontinuerligt at sende nye podcasts ud i æteren. Eller, ligge dem op på Soundcloud, som de faktisk gør.

 

Clasico Magasin

Der er ikke noget mere fantastisk end at stå med et rigtigt fodboldmagasin i hånden. Et fysisk magasin som ikke består af nyheder og tabeloversiger, der straks er forældet stof efter weekends kampe. Clasico bringer både interviews og reportager fra hverdagen og livet, hos udenlandske som danske spillere, klubber og fans.

 

Links til Clasico Magasin

Hjemmeside  /  Facebook  /  Instagram

De fleste steder vi har søgt og ledt efter fodboldmagasiner, her i Danmark, er vi gået forgæves. Når vi finder et er det oftest goal eller måske et udenlandsk blad der portrætterer en stor klub. Derfor er det meget belejligt at Clasico tilbyder sit magasin på abonnement.

Første gang vi tilfældigt fandt Clasico var på Hovedbanegården i København og et par gange har vi sørget for at købe det nyeste, når vi er kommet gennem lufthavnen i Kastrup. På et tidspunkt kontaktede vi også Clasico via deres hjemmeside og fik lov at købe en stribe af deres magasiner, så vi ikke skulle gå og vente, men bare havde noget at gå i krig med.

Clasico kalder sig Danmarks enste fodbold- og livsstilsmagasin. I magasinet er fodboldhistorierne flankeret af annoncer og reportager der også henvender sig til mænd. Her er der oftest tale om emner som biler, tøj, rejser og gastronomi, men det alt overskyggende emne som fylder hvert eneste udgave er historierne fra fodboldens verden.